|
|
Fotoudstilling
Fjordgalleriet - Hadsund |
Læs anmeldelse af
udstillingen HER
|
Fjordgalleriet, Storegade 40, Hadsund, holder fernisering lørdag den 3. maj 2008
fra kl. 10.00 til 14.00 med fotograf
Erik Sørensen fra Hadsund.
Erik har altid sit kamera klar når han færdes i naturen, overalt er der motiver
der bliver fanget af kameraet og forvandlet til et smukt maleri.
Mange af Eriks billeder er primært centrerede om Danmarks smukkeste fjord,
Mariager Fjord, fra Als Odde yderst i fjorden til Hobro inderst.
Erik har en fantastisk evne til, at gengive de gamle små fiskelejer og
bysamfund, hvor miljøet og hyggen nærmest dirrer i billedet,og der opfordres til
stille stunder og øjebliksbilleder – set gennem et kameras objektiv.
En udstilling der skal opleves, og som giver stof til eftertanke.
Helena Dylmer, Nils Binderup og
Karin Majlinder glæder sig til at
byde velkommen til fotograf Erik Sørensens Fernisering lørdag den 3. maj fra kl.
10 – 14.
Udstillingen varer frem til den 25. maj 2008. |
|
Fjordgalleriet
er beliggende på Storegade 40, 9560 Hadsund.
De ansvarlige for Fjordgalleriet er: Helena Dylmer,
Karin Majlinder
og Nils Binderup.
Fjordgalleriets hovedopgave er at sørge for, at formidle kreativiteten indenfor
de kulturelle områder.Dvs., at tiltrække, udvikle og fastholde talenter.
Kulturlivet er et vigtigt og dynamisk element i hverdagen, og her vil
Fjordgalleriet fremstå som en banebrydende,nytænkende og eksperimenterende
forening, der henvender sig til et bredspektret publikum,her tænkes på såvel
medlemmer som publikum af Fjordgalleriet.
Formålet er, at give sig selv lov til, at
finde et fristed for at udvikle kunsten. Fjordgalleriet vil stå for
udstillinger såvel internt som eksternt for at få formidlet kunsten ud til
befolkningen.
Fjordgalleriet
vil udføre udsmykningsopgaver i virksomheder.
Fjordgalleriet vil arrangere kurser for såvel medlemmer som udefrakommende.
Fjordgalleriet vil arrangere kunstrejser såvel indland som i udland.
Hvis du vil være medlem eller bruger af Fjordgalleriet så find os under:
Kontakt
Tag et kig indenfor hos
www.fjordgalleriet.com | |